Her er alt du skal vide om kassekredit

Mange lever med røde tal på kontoen og dårlig samvittighed sidst på måneden, men det behøver ikke at være sådan. Løsningen til dette problem, som hærger mange danskere hver måned, er kassekredit – det kan nemlig give dig et økonomisk frirum, som ellers ville være svært at finde. Har man et liv, hvor udgifterne sommetider bliver ved med at komme, samtidig med at tallet på ens bankkonto bliver ved med at blive mindre og mindre, og til sidst ender med at stå i minus, vil man ofte få en opringning fra en gnaven bankrådgiver, der fortæller én, at man altså igen har overtræk på sin konto.

Det er godt nok ikke en nyhed for dig, for du har lagt mærke til det for længe siden, men den dårlige samvittighed bliver lidt værre, og byrden på skuldrene bliver lidt tungere. De fleste vil helt sikkert gerne undgå, at sådanne ubehagelige opkald fra banken finder sted, og det kan man rent faktisk gøre ved at lave en aftale med banken om, at man må have lovligt overtræk på sin konto.

LÆS OGSÅ Se hvordan banken udregner dit lånebeløb

Dette lovlige overtræk kaldes også for en kassekredit, og det eneste krav for at få sådan en aftale er, at man har en fast indtægt knyttet til kontoen – det kan altså være alle indtægter fra SU til dagpenge eller pension og så videre. En kassekredit er altså et lån, du får ind på din konto, men hvor det foregår som en økonomisk buffer. Denne buffer kan være på så lidt som få tusind kroner eller oppe på flere tusind kroner. Ligesom ved alle andre lån er der naturligvis renter på en kassekredit, men de er ofte ikke ligeså høje som ved andre typer lån.

En kassekredit varierer alt efter hvilket behov, man har, men at have en kassekredit på omkring 10.000 kr. kan være en rigtig god idé, da man på den måde altså ikke ender med at have problemer, hvis eller når man får en uforudset udgift.

Man betaler stadig renter, når man laver overtræk, for man bruger jo egentlig penge, som man ikke har, men med en kassekredit er det rigtig nemt og overskueligt at nedbringe sine omkostninger, fordi kontoen hurtigt fyldes op igen, når man modtager løn eller en anden overførsel.

Mange har nok hørt om Murphys lov, som siger, at hvis noget kan gå galt, så vil det gå galt. Dette er ganske rigtig også tilfældet, når det kommer til økonomi – der er nemlig rigtig ofte, at det er når kontoen står tæt på 0, at man får smidt en stor uforudset udgift lige i hovedet, men med en kassekredit er dette dog langt det meste af tiden ikke et problem på nogen måde.

LÆS OGSÅ Her er de mest populære efterårsferiedestinationer

På kassekreditten.dk får man oftest udbetalt pengene samme dag eller dagen efter, man ansøger om kassekredit og godkender den med sit NemID. Hjemmesiden foretager automatisk kreditvurdering lige efter, man har ansøgt, og typisk går der ikke meget mere end 10 sekunder, før man modtager svar, og kreditten bliver sendt til udbetaling.

Der bliver ikke stillet spørgsmål til, hvad pengene kommer til at blive brugt til, når først de er udbetalt, og man bestemmer selv hvor meget af kreditten, man vil bruge, samt hvornår den skal betales tilbage, så længe kreditten er fuldt tilbagebetalt efter 12 måneder. Man betaler også kun renter for den sum, man har brugt, så hvis man altså ender med ikke at bruge hele den udbetalte kassekredit, skal man kun betale renter for den del, man bruger.

Med en kassekredit kan man altså give sig selv et økonomisk frirum. Derudover kan man også give sig selv lov til at bruge lidt ekstra penge i en periode, hvor man ellers ville have haft en meget lav sum penge på kontoen. En kassekredit kan også blive knyttet til din lønkonto, så gælden altså bliver mindre og mindre hver gang, der går penge ind på kontoen, og man betaler altså på den måde altid så lidt som muligt i rente.

Post Author: Alexander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *