KLUMME: Sådan finder du den rette bikini (del 2)

Her er anden del af klummen om at finde den rette bikini.

Den rigtige bikini

Det er mange beslutninger, der skal træffes, før du finder frem til den helt rigtige bikini. Overvej altid hvad bikinien skal bruges til, hvad der klæder din kropstype og hvad du kan lide. Fordi jeg køber bikinier til solbadning mere end til lange svømmeture, er mine krav ikke så praktiske. Men hvis du har planer om at tage en morgen dukkert i havet eller at svømme adskillige baner i poolen, er det naturligvis vigtigt, at du vælger en bikini, der bliver, hvor den skal. Jeg sætter stor pris på bikinier med et lækkert design, og så vil jeg gerne begrænse antallet af irriterende hvide linjer. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke skal dyppes i Middelhavet mindst én gang i timen!

LÆS OGSÅ KLUMME: Sådan finder du den rette bikini (del 1)

Der findes et væld af lækre bikini overdele. Den almindelige bikini top, halterneck bikinier, trekantsbikinier og bandeau bikinier. De to første er også de mest klassiske valg og jeg pakker typisk minimum én af disse i min kuffert. Den lille trekantsbikini er et oplagt valg til solbadning, da langt størstedelen af huden er bar og de der irriterende hvide streger forbliver få. Bandeau bikiniens klare fordel er, at den er stropløs og at du derved ikke får hvide streger rundt om halsen eller over skuldrene. Det kan ødelægge et ellers pænt aftenlook, hvis bikinistregerne er for synlige.

Det andet valg, du skal træffe, er at finde den rigtige bikini underdel. Bikini hipsters er geniale, hvis du gerne vil skjule den bredeste del af dine hofter. Vælger du oveni købet en mørk farve, har de en endnu større slankende effekt for øjet der ser. Hipsters har aldrig været en del af mit bikini udvalg; jeg vælger altid imellem almindelige bikini tanga trusser eller tie-tanga trusser, der bliver bundet i siden.

Hvor skal man købe bikinier

Jeg har planer om at købe to nye bikinier til dette års ferie i Barcelona. Selvom jeg er helt bevidst om, at jeg har en hel skuffe fyldt med mere eller mindre ubrugte bikinier, så er det at købe en nye bikini en del af mit ferie ritual. Planen er at finde den matchende sorte bikini, allerhelst med halterneck top og tanga trusse. Derudover har jeg endnu ikke rigtig besluttet mig for, om jeg skal mikse mig frem til en bikini i de førnævnte blå farver, eller om i år er året for en bikini med blomsterprint. Uanset farver og mønstre håber jeg på at kunne finde den perfekte bandeau top og et par tie-tanga trusser.

Når du har besluttet dig for hvilke bikinier, du i år er på jagt efter, skulle du tage et kig på de mange online shops. Jeg tror fuldt og fast på online shopping, uanset om det drejer sig om elektronik, bøger eller mode. Online shopping er bare så nemt, og jeg har efterhånden besøgt rigtig mange bikini sider i min jagt på bikinimoden anno 2018.

Post Author: Sarah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *