Morgendagens bloggere skal formes i dag

Den nye bloggerplatform find-bloggere.dk er et mødested for bloggere og virksomheder, der øsnker at finde sammen i et samarbejde. Men visionen bag sitet er meget større end det. Det er nemlig her, at morgendagens stjerner skal opfostres og opdages lige fra starten af.

Efter en kort snak med stifteren af Find-bloggere bliver det hurtigt tydeligt, hvor store ambitionerne er for det nye site. Her skal udvikles talenter, som kan blive morgendagens helt store bloggere og kendisser.

Der skal være fokus på kvalitet og hvad der gør blogging til en uvurderlig størrelse. Tjen penge på din blog lover den nye virksomhed – uanset hvilken størrelse du har som blogger på nuværende tidspunkt.

Netop dette skal være med til at motivere og drive nye bloggere til at fortsætte med deres arbejde i stedet for at give op.

Det er jo ikke alle bloggere, som dagligt bliver kontaktet af virksomheder til samarbejde, så nu får de mindre danske bloggere også en chance for at gøre opmærksomme på sig selv.

”Der findes utroligt mange bloggere og langt fra alle bliver tilbudt opgaver hver dag ligesom Fie Laursen. På vores site kan mindre kendte bloggere tilmelde sig og finde sponsorerede produkter eller kontante honorarer for deres blogging. Det kan være med til at motivere dem og fortsætte med at blogge, mens de gror deres følgerskare.”

Derfor ser stifteren heller ikke sin platform som en konkurrent til nogle af de store udbydere, da formålet med find-bloggere.dk er at udvikle den voksende talentmasse i Danmark. Herefter kan Bloggers Delight tage over.

”Nye blogs bliver skabt hver dag, og hvis vi ikke tager hånd om de unge talenter lige fra start, så går vi muligvis glip af morgendagens bloggerstjerner, der har noget på hjertet.”

Post Author: Alexander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *