Sådan falder du til i en ny by inden studiestart

I disse dage flytter flere og flere unge fra den by, de kender, til en ny by for det studie, de er kommet ind på.

 

For nogle kan det virke rigtig hårdt at skulle forlade alt det, de kender i deres nuværende by, men det er vigtigt, at du ser det som et nyt og spændende kapitel af dit liv, hvor alt kan ske og hvor du kan lære en masse nye mennesker at kende.

Når du starter på et nyt studie i en ny by, er det en rigtig god idé hurtigst som muligt at gøre alt, du kan, for at falde til. Så føler du dig nemlig hurtigere hjemme i de nye omgivelser, og du kan hurtigere komme i gang med dit nye, spændende liv.

Få en hobby

 Nej, hobbyer er ikke kun for børn! Som voksen er der masser af ting, du kan kaste dig over, der gør det muligt for dig at møde nogle ligesindede i den nye by, du er flyttet til.

 Kan du godt lide at spille tennis? Så undersøg hvor du kan spille tennis i din nye by og tag af sted. Kan du godt lide at poetry slamme? Så undersøg hvor den næste poetry slam aften bliver holdt, og tag af sted!

Selvom du ikke kender nogen, så er det vigtigt, at du overskrider dine egne grænser og tager af sted. Vær sød og smilende og tal med andre, så skal du nok lynhurtigt finde din næste gruppe af venner.

Gå på Facebook

 Sociale medier er godt for rigtig mange ting, og en af dem er de mange grupper, der findes for alle danske byer. Her kan du tilmelde dig og få indsigt i, hvad der sker i din nye by.

Det kan være, at der er nogen, der holder et spændende arrangement, som du kan deltage i, eller måske kan du endda finde andre, der også lige er flyttet til byen, og så kan I alle sammen tage ud og få en kaffe eller en øl og lære hinanden at kende.

Hvis du ikke kan se et arrangement, du kunne tænke dig at deltage i, så lav selv et! Du kan skrive i gruppen, at du netop er flyttet til byen, og at du gerne vil møde andre i samme situation til en kaffe eller en øl et sted – så skal du nok finde nogen ligesom dig selv.

Brug dit netværk

Det er også en god idé at bruge sit netværk. Du kender helt sikkert allerede nogen, der bor i byen. Hvis det er en fjernt bekendt, så send dem en besked og spørg, om I skal tage en kaffe.

Du kan også altid skrive på sociale medier, om nogle af dine bekendte har kontakter i den by, du flytter til, som de kan connecte dig med. På den måde kan du lynhurtigt skabe et netværk, og de fleste mennesker er meget imødekommende og vil gerne hjælpe dig i gang i dine nye omgivelser.

Og så kan du naturligvis altid vente til studiestart, hvor du kommer til at møde en masse nye mennesker. Men der er absolut ikke noget galt med at være opsøgende selv – det bliver man belønnet for.

Det er også dyrt at flytte til en ny by. Hvis du har brug for økonomisk hjælp i den forbindelse, så kan du se dine muligheder for et hurtigt lån her.

Post Author: Alexander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *